Det er 1. januar 2016 - først og fremmest: Godt Nytår!
Det har været en stille og rolig nytårsaften uden de helt store udskejelser - og derfor heller ingen tømmermænd i år. Alligevel har jeg set tømmermands-tv i dag: Hele sæson 2 af Den store strikkedyst genudsendt fra TVSyd.
Og det har faktisk været helt fantastisk at se det hele igen - fra ende til anden. Jeg var rigtig, rigtig glad for at deltage - ikke mindst på grund af de fantastiske mennesker, man lærte at kende... deltagere, dommere, film- og TVfolk osv.osv.
"Hvorfor konkurrere i strik?", er der mange, der har spurgt. "Hvorfor ikke?", kan jeg kun svare. Strik er jo en sportsgren med rigtig mange udøvere - og der er rigtig mange "discipliner" inden for strik.
Den disciplin, som altid har været min yndlings-, er helt klart kniplings- eller blondestrik. Det var også noget, som både min mor og bedstemor var helt utrolige til - min mor strikkede store duge - og mellemlægsservietter i lange baner. Til yngre læsere kan jeg oplyse, at mellemlægsservietter bruges mellem tallerkenerne - så de ikke får ridser, når de står oven på hinanden.
Min mors mellemlægsservietter var strikket af sytrådstyndt merceriseret bomuld på helt tynde pinde. De blev stivet i kartoffelmelsopløsning og spændt ud med knappenåle efter vask. Hun havde et stel til 12 personer - med diverse tallerkener, dybe, flade, frokost, kage, underkopper osv. osv. Og der var en hjemmelavet mellemlægsserviet imellem hver!!!
Der har nok været 70 - 80 servietter - og man så dem aldrig!!!! De levede deres eget stille liv inde i dækketøjsskabet. Et kæmpestort arbejde, der ikke var synligt.
Og på samme måde var det med min bedstemors fine hæklede mellemværk i sengetøjet. Man så det kun, hvis man sov hos dem - og der var mellemværk i det hele!!
Jeg har desværre ikke noget af det mere - men jeg har nogle af min mors gamle opskrift-samlinger. Fine udklip fra diverse ugeblade - diagrammer over hulmønstre, opskrifter på fint mellemværk osv. Omhyggeligt klippet ud og klistret ind i samlemapper. Også et kæmpe arbejde...., men det var den eneste mulighed i hendes tid.
Min mor døde i 1996. Hun nåede ikke at opleve Internettets lyksaligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at hun ville have brugt det i et vist omfang - hun var lynende godt begavet og ikke bange for at prøve noget nyt.
Jeg tænker på hende, når jeg finder noget spændende strik - en instruktionsvideo på russisk eller japansk, som vi kunne have prøvet at oversætte sammen. Historiske filmklip med strikkede kniplinger fra Shetlandsøerne eller de baltiske lande, som man ikke umiddelbart havde adgang til i hendes levetid. Hun ville have nydt det.
Hendes DNA er i hver eneste maske, jeg strikker. Jeg kan takke hende for de gode oplevelser jeg får på grund af strik, og den glæde det giver mig at strikke, både til mig selv og til andre.
Min smukke mor - anno 1945
Det har været en stille og rolig nytårsaften uden de helt store udskejelser - og derfor heller ingen tømmermænd i år. Alligevel har jeg set tømmermands-tv i dag: Hele sæson 2 af Den store strikkedyst genudsendt fra TVSyd.
Og det har faktisk været helt fantastisk at se det hele igen - fra ende til anden. Jeg var rigtig, rigtig glad for at deltage - ikke mindst på grund af de fantastiske mennesker, man lærte at kende... deltagere, dommere, film- og TVfolk osv.osv.
"Hvorfor konkurrere i strik?", er der mange, der har spurgt. "Hvorfor ikke?", kan jeg kun svare. Strik er jo en sportsgren med rigtig mange udøvere - og der er rigtig mange "discipliner" inden for strik.
Den disciplin, som altid har været min yndlings-, er helt klart kniplings- eller blondestrik. Det var også noget, som både min mor og bedstemor var helt utrolige til - min mor strikkede store duge - og mellemlægsservietter i lange baner. Til yngre læsere kan jeg oplyse, at mellemlægsservietter bruges mellem tallerkenerne - så de ikke får ridser, når de står oven på hinanden.
Min mors mellemlægsservietter var strikket af sytrådstyndt merceriseret bomuld på helt tynde pinde. De blev stivet i kartoffelmelsopløsning og spændt ud med knappenåle efter vask. Hun havde et stel til 12 personer - med diverse tallerkener, dybe, flade, frokost, kage, underkopper osv. osv. Og der var en hjemmelavet mellemlægsserviet imellem hver!!!
Der har nok været 70 - 80 servietter - og man så dem aldrig!!!! De levede deres eget stille liv inde i dækketøjsskabet. Et kæmpestort arbejde, der ikke var synligt.
Og på samme måde var det med min bedstemors fine hæklede mellemværk i sengetøjet. Man så det kun, hvis man sov hos dem - og der var mellemværk i det hele!!
Jeg har desværre ikke noget af det mere - men jeg har nogle af min mors gamle opskrift-samlinger. Fine udklip fra diverse ugeblade - diagrammer over hulmønstre, opskrifter på fint mellemværk osv. Omhyggeligt klippet ud og klistret ind i samlemapper. Også et kæmpe arbejde...., men det var den eneste mulighed i hendes tid.
Min mor døde i 1996. Hun nåede ikke at opleve Internettets lyksaligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at hun ville have brugt det i et vist omfang - hun var lynende godt begavet og ikke bange for at prøve noget nyt.
Jeg tænker på hende, når jeg finder noget spændende strik - en instruktionsvideo på russisk eller japansk, som vi kunne have prøvet at oversætte sammen. Historiske filmklip med strikkede kniplinger fra Shetlandsøerne eller de baltiske lande, som man ikke umiddelbart havde adgang til i hendes levetid. Hun ville have nydt det.
Hendes DNA er i hver eneste maske, jeg strikker. Jeg kan takke hende for de gode oplevelser jeg får på grund af strik, og den glæde det giver mig at strikke, både til mig selv og til andre.
